Som billedkunstner har jeg det allerbedst, når jeg slipper kontrollen og fri, åben og nysgerrig går til arbejdet. Fri til at eksperimentere og åben overfor pludselige indskydelser og ”sidespring” i processen. Nysgerrighed bringer mig i bedste fald ind på nye spor og giver mig nye muligheder i det kunstneriske udtryk.

Jeg maler primært med akryl og akvarel, og herunder arbejder jeg med collage, genbrugspap og -papir, fotoprint, farvekridt og forskellige papirmaterialer.

Inspiration til mit arbejde med billeder kommer bl.a. fra mine daglige vandringer over marker og i engen langs Vorgod Å. Jeg bor midt i det hele. Jeg nyder at følge linjerne i landskabet, at forundres over lyset gennem læhegnenes netværk af grene, at finde mønstre i stort og småt. Finder jeg en rådyrknogle, et ræveskelet eller måske et gammelt stykke rustent metal er det som at finde guld. Hvad er dets udtryk og fortælling. Kan det bruges?

Jeg udstiller i kulturhuse, offentlige institutioner m.fl., og har udsmykket indgangspartiet på Vestas Administrationsbygning i Lem og blev i 2023 valgt til årets kunstner i Kunstforeningen Trehøje.

Else Oltmann er ikke sådan at blive klog på, men hun fascinerer hver gang, hun viser sine skulpturer i bronze eller ler. De er små i forhold til de monumentale, men det er her som i så meget andet, at man skal se det store i det små.

Der er de tunge skulpturer af kvinder og mænd, der ofte giver udtryk for tvivl, måske vemod, men som rammer en nerve i os, som gør det svært at løsrive sig fra dem. Men så er der de andre, de mere finurlige, som Else Oltmann også mestrer.

Når hun giver sig selv et frikvarter og demonstrerer sin underfundige humor. Det kan være en bronzestøbning af en bananskræl eller et æbleskrog. Eller en samling af knudemænd, som bogstaveligt talt har slået knude på sig selv. Det kan være tildækkede kvinder uden ansigt eller noget helt andet.

Kendetegnende er det, at hun veksler ubesværet mellem det tunge og det lette, mellem alvor og humor og uden skelen til fastlagte normer.

Hun er helt sin egen, og hendes tilgang til billedkunsten er nysgerrigheden og lysten til at lege, til at udforske virkeligheden og til at udtrykke sig på sin helt egen facon, som ikke ligner andre end sig selv. Og det er det, hun er.

Hun er sig selv og ligger ikke under for andre og andet end sin egen selvkritik.

Se selv og opdag det store i det små.

Mine malerier er inspireret af naturen,

- både den hjemlige, men også den jeg møder på rejser i andre lande. Jeg maler med akryl, men arbejder også med oliekridt og somme tider akvarel.

Jeg begyndte at male i 1970’erne, hvor jeg gik på kunstskole i Herning i 3 år under ledelse af 2 dygtige kunstnere. Siden da har jeg malet hos forskellige etablerede kunstnere og deltaget i kurser på Århus Kunstakademi, på højskoler o.l. Jeg er flittig udstiller og har udstillet mange forskellige steder i både Sverige, Tyskland og Danmark – i kunstforeninger, gallerier, sognegårde og på kunstmesser.

De seneste godt 4 år har jeg boet på Djursland, hvor jeg har mit eget atelier, som er åbent efter aftale samt i forbindelse med KunstSpor den første weekend i oktober hvert år.

Kunst fra Litauen

Henny Sidelmann,

honorær konsul for Litauen i det vestjyske, præsenterer:

- 3 keramikere

- 1 smykke kunstner

- 1 dukkemager

- 2 unge iværksættere fra Litauen

Fælles for keramikerne og smykkekunstneren er,

at de har fornyet gamle litauiske kunsthåndværks-traditioner, - noget der ikke var muligt under sovjetstyret .

Dangira Pyragaite laver fabulerende keramiske værker i blåler.

Lina Bekeriene har fornyet raku-metoden i værker med fantasifulde detaljerede glasurtegninger .

Daina Vanagaite har ført pottemageriet til nye højder i anvendelige brugsgenstande.

         - Alle tre viser en farveglæde, som heller ikke

           var muligt under sovjetstyret.

Smykkekunstneren Ilona Charlemova har fornyet en gammel tradition inden for rav og sølv smykker.

De to unge iværksættere laver henholdsvis strik og tekstiler. Også de er glade for farver.

Dukkemageren Ole Petreniene - en kvinde - laver skønne keramiske dukker i rammer. De skal ses og ikke forklares - skønne og særlige som de er.