Som billedkunstner har jeg det allerbedst, når jeg slipper kontrollen og fri, åben og nysgerrig går til arbejdet. Fri til at eksperimentere og åben overfor pludselige indskydelser og ”sidespring” i processen. Nysgerrighed bringer mig i bedste fald ind på nye spor og giver mig nye muligheder i det kunstneriske udtryk.

Jeg maler primært med akryl og akvarel, og herunder arbejder jeg med collage, genbrugspap og -papir, fotoprint, farvekridt og forskellige papirmaterialer.

Inspiration til mit arbejde med billeder kommer bl.a. fra mine daglige vandringer over marker og i engen langs Vorgod Å. Jeg bor midt i det hele. Jeg nyder at følge linjerne i landskabet, at forundres over lyset gennem læhegnenes netværk af grene, at finde mønstre i stort og småt. Finder jeg en rådyrknogle, et ræveskelet eller måske et gammelt stykke rustent metal er det som at finde guld. Hvad er dets udtryk og fortælling. Kan det bruges?

Jeg udstiller i kulturhuse, offentlige institutioner m.fl., og har udsmykket indgangspartiet på Vestas Administrationsbygning i Lem og blev i 2023 valgt til årets kunstner i Kunstforeningen Trehøje.

Else Oltmann er ikke sådan at blive klog på, men hun fascinerer hver gang, hun viser sine skulpturer i bronze eller ler. De er små i forhold til de monumentale, men det er her som i så meget andet, at man skal se det store i det små.

Der er de tunge skulpturer af kvinder og mænd, der ofte giver udtryk for tvivl, måske vemod, men som rammer en nerve i os, som gør det svært at løsrive sig fra dem. Men så er der de andre, de mere finurlige, som Else Oltmann også mestrer.

Når hun giver sig selv et frikvarter og demonstrerer sin underfundige humor. Det kan være en bronzestøbning af en bananskræl eller et æbleskrog. Eller en samling af knudemænd, som bogstaveligt talt har slået knude på sig selv. Det kan være tildækkede kvinder uden ansigt eller noget helt andet.

Kendetegnende er det, at hun veksler ubesværet mellem det tunge og det lette, mellem alvor og humor og uden skelen til fastlagte normer.

Hun er helt sin egen, og hendes tilgang til billedkunsten er nysgerrigheden og lysten til at lege, til at udforske virkeligheden og til at udtrykke sig på sin helt egen facon, som ikke ligner andre end sig selv. Og det er det, hun er.

Hun er sig selv og ligger ikke under for andre og andet end sin egen selvkritik.

Se selv og opdag det store i det små.